Sport

Floorball damer, 1. Division, øst. Sydsjællands Floorball Club – Rungsted Hørsholm FK Dagens hold minus Camilla S. Nielsen som kom senere. Foto Vordingborg.in

Floorball damer, 1. Division, øst. Sydsjællands Floorball Club – Rungsted Hørsholm FK

Søndag skulle Sydsjællands damer for første gang i slutspillet op mod et af de stærke hold fra Hovedstadsområdet, Rungsted Hørsholm FK, som sluttede på en femte plads i efterårets grundspil.

Sydsjællands Floorball Club – Rungsted Hørsholm FK 4-0
Periodecifre; (1-0)(2-0)(1-0) 

Sydsjællands Floorball Clubs (SFC) damer spillede en af deres bedste kampe i Iselingehallen søndag middag. Med godt opspil, gode afleveringer og den sædvanlige kampgejst lagde de fra starten af kampen et solidt pres på gæsterne.

Der gik blot knap to minutter, så førte SFC 1-0 på mål af anfører, Louise Holm, på assist af Sara-Line Suensen. Denne stilling holdt perioden ud, da selvsamme Sara-line måtte en tur i straffeboksen i to minutter med fem minutten igen. De resterende fire spillere stod godt defensivt i ”boks-opstillingen” foran SFC-målet og holdt Rungsted fra at score.

I anden periode fortsatte hjemmeholdet det gode spil og øgede føringen til 2-0 efter 12 minutters spil ved Camilla S. Nielsen på assist af Anja Pedersen. Og igen to minutter efter til 3-0 - målscorer igen Camilla S. Nielsen. Denne gang på assist af Ditte Jørgensen.

Tredje og sidste periode forløb ikke anderledes. SFC var stadig spilstyrende. Udeholdets træner forsøgte sig med en timeout, hvorefter Rungsted forsøgte at skabe et højere pres, men de fandt aldrig nøglen til at ændre på spillet. Midt i perioden slukkede Sara-Line Suensen definitivt håbet for udeholdet, da hun scorede til 4-0 på Ditte Jørgensens anden assist.

Floorball damer, 1. Division, øst. Sydsjællands Floorball Club – Rungsted Hørsholm FK Kampråb inden kampstart. Foto Vordingborg.in
Floorball damer, 1. Division, øst. Sydsjællands Floorball Club – Rungsted Hørsholm FK Glade piger efter en velspillet flot kamp. Foto Vordingborg.in
primi sui motori con e-max.it

 

Tilbage til forsiden

Annoncering: 185.000 besøgende/md  LÆS MERE HER