Sport

Vordingborg Kommune forbedrer forholdene for kitesurferne på Bogø. Foto Vordingborg Kommune.

Vordingborg Kommune forbedrer forholdene for kitesurferne på Bogø.

Vordingborg Kommune har valgt, at leje et stykke jord på Bogø. Kommunen ønsker at

skabe bedre vilkår for kitesurferne, når de er på land. 

Borgmester Mikael Smed og udlejer Yassin Barford underskriver fredag den 22. februar 2018 kl. 14:00, en lejekontrakt på det jordlod, som kommunen ønsker at leje, med henblik på at etablere et opholdsspot for kitesurferne på Bogø og andre friluftsfolk.

Samtidig præsenteres Kiteklubbens drømme for, hvordan området kan komme til at se ud, når alle tilladelser kommer på plads.

Vordingborg Kommune og Kiteklubben har været i tæt dialog, for at skabe bedre vilkår for kitesurferne. Der er mange hensyn at tage i området, blandt andet til natura 2000 og til strandbeskyttelseslinjen, så det har været en længere proces.

 ”Det er rigtigt dejligt, at vi nu har fundet en løsning, på nogle af de udfordringer som det har været, at skabe bedre vilkår for kitesurferne. Farø ligger på top tre i Europa for gode fladvandsspot og det potentiale skal vi selvfølgelig som kommune udnytte” siger formanden for udvalget for Kultur, Idræt og Fritid Thorbjørn Kolbo.

Vordingborg Kommune har valgt at leje arealet, for at skabe et udemiljø med mulighed for overnatning i sheltere, samt adgang til toilet, el og vand. Indretningen finansieres med 200.000 kr., som tidligere er blevet afsat til netop, at forbedre vilkårene for vandaktiviteter på Farødæmningen. Arbejdet med at søge om tilladelser er i fuld gang, så alt kan være på plads inden området tages i brug, af de mange kitesurfere der hvert år bruger området omkring Farø.

primi sui motori con e-max.it

 

Tilbage til forsiden

Annoncering: 185.000 besøgende/md  LÆS MERE HER