Politi Brand

Status efter "uopmærksomhedskampagne" Foto. Udlånt af Rådet for sikker trafik.

Status efter "uopmærksomhedskampagne"

I uge 6 havde politiet landet over ekstra fokus på trafikanternes bevågenhed i forlængelse af kampagnen; "Kør bil, når du kører bil". Resultatet viser blandt andet at det fortsat er svært at lade mobilen være under kørsel.

I perioden mandag d. 5. februar til og med søndag d. 11. februar 2018 gennemførte politiet en landsdækkende målrettet indsats mod uopmærksomhed i trafikken.

Resultatet på landsplan er over 5.494 sigtelser for alle typer trafikanter; bil, varevogn, lastbil, bus, knallert og cykel.
-
Benyttet håndholdt mobiltelefon: 738
- Manglende brug af sikkerhedssele: 386
- Kørsel frem for rødt/gult lys: 87
- Endvidere blev 116 af de standsede bilister sigtet for spirituskørsel i den landsdækkende kontrol.

I forhold til kontrollerne samme tid i 2017 er antallet af sigtelser for at benytte håndholdt mobiltelefon steget fra 469 til 738, hvilket udgør en stigning på knap 58% Antallet af bilister, som er blevet sigtet for ikke at anvende sikkerhedssele under kørslen,er ligeledes steget i forhold til kontrollerne i 2017, ligesom der også ses en stigning i antallet af sigtelser for kørsel frem mod rødt lys samt spirituskørsel.

Totalt i perioden har politiet sigtet mere end det dobbelteantal bilister for overtrædelse af færdselsloven i forhold til de tilsvarende kontroller i 2017, men der er også samlet set blevet standset 75% flere køretøjer i perioden.

I Sydsjællands og Lollands Falsters politikreds følger tendensen i forhold til landets andre politikredse.

Uopmærksomhed er blandt de hyppigste uheldsfaktorer i trafikken og kan være årsag til en tredjedel af alle uheld, viser undersøgelser. Uopmærksomhed kan bl.a. være brug af håndholdt mobiltelefon og indstilling af GPS og lignende. Politiets målrettede indsats er med til at nedbringe distraktion som uheldsårsag. Indsatsen støtter Rådet for Sikker Trafiks kampagne ”Kør bil, når du kører bil” og Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan.

primi sui motori con e-max.it

 

Tilbage til forsiden

Annoncering: 185.000 besøgende/md  LÆS MERE HER