Politi Brand

Knallertkører i "flugtforsøg"

Knallertkører i "flugtforsøg"

Knallerten kørte stærkt - men ikke stærkt nok!

Politiet ville torsdag klokken 17.22 tjekke en knallertkører, der kom kørende på Mønsvej uden for Vordingborg uden styrthjelm.

Det var knallertkøreren ikke klar til, og han forsøgte at køre fra politiet. Det lykkedes imidlertid ikke, og han blev standset på Røstofte Skovvej.

Synderen var en 23-årig mand fra Tappernøje, og han blev sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger og for at køre uden styrthjelm.

Knallerten blev kontrolleret på et rullefelt, og det viste sig, at den kunne køre væsentligt hurtigere end tilladte, og derfor blev den 23-årige også sigtet for at køre på en ulovlig knallert.

primi sui motori con e-max.it

 

Tilbage til forsiden

Annoncering: 185.000 besøgende/md  LÆS MERE HER