Politi Brand

Fokus på de bløde trafikanter i uge 9 Arkivbillede

Fokus på de bløde trafikanter i uge 9

Politiet gennemfører i perioden 26. februar til 2. marts en målrettet indsats mod cyklister og knallertkørere.

Bløde trafikanter er mere udsat for alvorlige skader eller død i ulykker. Nogle cyklister og knallertkørere kører over for rødt lys, kører på fortove i fodgængerfelter og tager ikke hensyn til andre trafikanter. Ulovlige knallerter udgør en væsentlig risiko for føreren selv og andre. Ulovlige knallerter skaber utryghed på gangstier i boligområder, hvor beboerne også generes af støj.

Bløde trafikanter udgør en betydelig del af de dræbte og tilskadekomne i trafikken, og de er mere udsat for alvorlige skader, når de er involveret i trafikulykker. I 2016 blev 31 cyklister og otte knallertførere dræbt i trafikken, hvor yderligere 806 cyklister og 296 knallertførere kom til skade.

I en del af ulykkerne var risikobetonet adfærd hos cyklister og knallertkørere en medvirkende årsag. Hvis knallerter kører for stærkt, udgør det en væsentlig risiko for føreren selv og for medtrafikanterne. Samtidig skaber høj hastighed ofte utryghed for cyklister og gående på cykelstier og gangstier, hvor støjgener også er en faktor, som er til irritation for omkringboende. 

primi sui motori con e-max.it

 

Tilbage til forsiden

Annoncering: 185.000 besøgende/md  LÆS MERE HER